Print

Jordskok panna cotta

Prøv denne lækre og bløde salte panna cotta med jordskokker, hvidvin og piskefløde. Og den sprøde topping af radiser og salat.

Jordskok panna cotta
  • Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min. Lad olien blive varm i en tykbundet gryde og svits jorskokker og løg ved kraftig varme og under omrøring i ca. 2 min. Tilsæt hvidvinen og lad det koge ved kraftig varme i ca. 10 min. eller til vinen er kogt helt ind. Tilsæt fløde og kog jordskokkerne i ca. 10 min. eller til de er helt møre. Kør dem i en blender eller en Thermomixer til det er helt jævnt. Tilsæt det udblødte husblas, citronsaft, salt og peber og smag til. Fordel jordskok panna cottaerne i 10 små glas og stil dem tildækkede i køleskabet i mindst 2 timer - eller til de er helt kolde.
  • Kom det revne rugbrød i en kold pande. Rist det først 2 min. ved kraftig varme og derefter ved jævn varme i ca. 15 min. - rør af og til. Lad rugbrødsdrysset køle lidt på et stykke bagepapir.
  • Læg radiserne i koldt vand og stil dem i køleskabet - så bliver de fine. Server jordskok panna cottaerne sammen med det ristede rugbrød, de sprøde radiser og salat. Pynt med kørvel eller purløg