Print

Hjemmelavet tykmælk med sprød øllebrød og marinerede pærer

En overraskende dessert med hjemmelavet tykmælk af sødmælk, piskefløde og kærnemælk. Toppet med øllebrødschips og pærer.

Hjemmelavet tykmælk med sprød øllebrød og marinerede pærer
    Tykmælk
  • Varm sødmælk og fløde til 25° i en gryde. Hæld blandingen i en skål og lad tempe-raturen falde til ca. 22°. Bland derefter kærnemælken i. Fordel blandingen i 10 skåle med en diameter på min. 10 cm. Stil skålene tildækket på køkkenbordet ved stuetempe-ratur (ca. 22°) i ca. 18 timer. Stil derefter tykmælken i køleskabet,så den er kold ved servering.
  • Øllebrødschips
  • Skær rugbrødet (med skorpe) i små tern. Kom brødet i en gryde og tilsæt øl og juice. Lad det trække i ca. 10 min. Bring blandingen i kog og lad den koge ved svag varme og under låg i ca. 7 min. Rør af og til. Tilsæt sukker og salt og rør øllebrøden ud, så der ingen klum-per er (passer den evt. igennem en sigte). Smør øllebrødden ud i et tyndt lag på en silikone-måtte (ca. 27 x 45 cm). Bag øllebrødden sprøde i ovnen. Lad pladen køle af og bræk chipsene i rustikke brud. Opbevares i tætsluttende boks.
  • Marinerede pærer
  • Vend pære, citronsaft og honning godt sammen. Smag til.
  • Server tykmælken med marinerede pærer og sprøde øllebrødschips. Pynt evt. med citron-timian eller spiselige blomsterblade.
  • Bagetid
  • Ca. 2 timer ved 120°.