Print
Ostecreme med masser af radiser og hvidløg
Denne sprøde rygeostsalat er på mange måder som de fleste - og så alligevel er den helt anderledes i smagen. Den bagte hvidløgspuré giver cremen en helt speciel fylde og karakter, men uden den stærke smag som hvidløg normalt giver.
- Skær toppen af hvidløget og dryp med lidt olie og salt. Pak det ind i folie og bag det i ovnen. Afkøl og pres det bløde hvidløgskød ud i en skål.
- Kom rygeost i en foodprocessor og kør den helt blank. Tilsæt skyr, fløde, hvidløgspuré, salt og peber og kør hurtigt cremen glat. Smag til evt. med mere salt og peber.
- Vend grønsagerne med cremen og server den kold, fx som tilbehør til frikadeller, topping på kartoffelmadder eller fyld i en rugbrødssandwich.
- 45-60 min. ved 180°.