Print
Kyllingesalat med feldsalat og mælkebøtte
Inspirerende, mættende og velsmagende salat med smukke grønne og gule farver. Mælkebøtteblade smager godt i salat, især de unge spæde skud. De gule kronblade fra blomsten er flotte at pynte med, men kan også bruges til en helt gul mælkebøtte sirup, som passer godt til ost.
- Pisk æggeblomme, hvidløg, sennep, citronsaft og salt godt sammen. Pisk fløde og bouillon i og vend de kogte bønner i dressingen. Stil den tildækket i køleskabet i mindst ½ time og smag til.
- Bland agurk, feldsalat og mælkebøtteblade i et stort fladt fad. Fordel herpå de afkølede kerner og kylling. Hæld dressing med bønner over salaten og afslut med de sprøde brødcroutoner. Pynt med kronblade og blade fra mælkebøtterne.