Print
Hindbær med let frossen lakridsfløde
Lynhurtig dessert eller eftermiddagssnack. Fløden er ikke sødet med sukker, men lakridspulveret fremhæver flødens naturlige sødme. Skulle du alligevel have brug for mere sødme kan du tilsætte lidt sukker eller honning.
- Kom fløde op i en skål, tilsæt citronskal og lakridspulver og pisk den til let skum. Læg bagepapir på en bageplade og sæt med en ske 10 "klatter" lakridsfløde på pladen. Frys flødeklatterne i ca. 30 min., så de bare lige sætter sig og bliver letfrosne.
- Fordel hindbær i 10 små skåle eller dybe tallerkener og læg en frossen lakridsfløde på toppen. Server som en lille dessert eller eftermiddagssnack.