Print

Formiddagsgrød af boghvede og æble

Det glutenfrie, trekantede frø med den nøddeagtige smag dyrkes økologisk i Danmark. I denne opskrift får du frøet i to vidt forskellige konsistenser – en tæt grød med syrlige æbler og knasende sprødt krydret knas. Skyr binder det sammen og tilfører friskhed.

Formiddagsgrød af boghvede og æble
    Sprød boghvede
  • Smelt sukker og kanel i vandet og bland boghveden heri. Hæld blandingen ud på en plade med bagepapir og bag det i ovnen. Boghveden skal være gylden og sprød og sukkeret let karamelliseret. Lad det køle af på en bagerist.
  • Skyrcreme
  • Rør skyr sammen med fløde.
  • Boghvedegrød
  • Skyl boghveden til grøden i kogende vand, så undgår du den "røde" farve i grøden. Kom boghvede og vand i en gryde og bring det i kog. Lad det koge i ca. 10 min. og tilsæt æbletern. Lad det koge videre ved jævn varme 35 min. - til æblerne koger ud men stadig med bid. Tag grøden af varmen og smag til med salt. Hvis æblerne er meget sure, kan det være nødvendigt at tilsætte lidt sukker. Server grøden varm eller kold i små skåle og top med skyrcreme og drys sprøde boghvedekerner.
  • Bagetid - sprød boghvede
  • 30-45 min. ved 160°