Print

Muslingesuppe

Dejlig karrysuppe med friske blåmuslinger, hvidvin, fennikel - og cremefraiche, der på én gang tilføjer suppen både cremethed og syrlighed.

Muslingesuppe
  • Skyl og skrub muslingerne godt med en stiv børste. Kassér de muslinger, som ikke lukker sig ved et let bank mod køkkenbordet. Bring hvidvin, løg og persille i kog i en stor gryde. Tilsæt de rengjorte muslinger og kog dem ved jævn varme og under låg i ca. 7 min. Ryst gryden 2-3 gange under kogningen. Læg et klæde i en sigte og si kogelagen over i en skål - gem kogelagen. Kassér de muslinger, der ikke har åbnet sig.
  • Smelt smørret i den rengjorte gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Tilsæt karry og lad det bruse af. Rør mel i og bag blandingen godt sammen. Tilsæt bouillon og cremefraiche og bring suppen i kog under omrøring. Kom ½ liter kogelage og hvidvin i og bring atter suppen i kog. Tilsæt muslinger, fennikel, salt og peber. Lad suppen koge ved svag varme og under forsigtig omrøring i ca. 2 min. Smag til og server muslingesuppen i varme dybe tallerkener.