Print

Stikkelsbærtrifli

De mest anvendte ingredienser i en trifli er bær, nødder, fløde samt syrnede mælkeprodukter. Prøv fx jordbærtrifli, blommetrifli, æbletrifli, rabarbertrifli eller svensketrifli. I denne opskrift er vaniljecremen lavet af halvt yoghurt og halvt fløde. Det giver en dejlig rund og frisk creme, som passer perfekt til alle frugter og bær.

Stikkelsbærtrifli
    Stikkelsbærkompot
  • Skyl stikkelsbærrene, og nip stilk og blomst af. Kom bærrene i en flad gryde med sukker, citronsaft og det vand, der hænger på, og kog, indtil stikkelsbærrene bliver til kompot - ca. 10 min. Rør rundt et par gange undervejs, så kompotten bliver jævnt kogt. Køl kompotten let af, så den er klar til servering.
  • Vaniljecreme
  • Flæk vaniljestang og skrab kornene ud, rør yoghurt, citronsaft og -skal, flormelis og vaniljekorn sammen til en glat creme. Pisk fløden let og vend ned i yogurt. Lad cremen stå i 5-10 min. så smagen af vanilje og citron trækker ud i cremen, smag evt. til med lidt ekstra af det hele.
  • Nødder og kerner
  • Rist nødder og kerner på en tør pande, til de tager lidt farve og begynder at dufte af "nødder" ca. 3 min. Kom honning på panden og vend godt rundt i nødder og kerner, så de bliver jævnt karamelliseret. Drys med lidt salt og tag af panden, inden de begynder at branke.
  • Server kompot med vaniljecreme og hakkede karamelliserede nødder og kerner. Kompot kan også serveres med en god is eller som kold stikkelsbærsuppe med lidt mælk på toppen.