Print
Ørredfilet bagt med brøndkarse-skyr og ærter francaise med nye kartofler
Her får du en fiskeret fuld af smag og saftighed. Skyr-toppingen beskytter det fine ørredfiskekød og bringer smagsnoter med sig af brøndkarse og syrnet mælk, hvilket giver god balance til sommerens ærter og det salte bacon.
- Læg fisken på en smurt bageplade. Gnid fisken med saltet. Rør skyr, brøndkarse og peber godt sammen og smør det ovenpå fisken. Det er vigtigt at der er skyr på HELE fisken, så holdes der bedre på saften i fisken. Bag fisken i ovnen - til kødet kun lige har sat sig. Kødet må gerne være lidt klart i kødet, det afhænger af fiskens størrelse. Lad gerne fisken trække 10 min. før servering.
- Steg bacon i en gryde så fedtet smelter og tilsæt de hakkede løg og steg dem blanke med bacon. Tilsæt øl og vand og kog det lidt ind. Tilsæt kartoffeltern og lad dem koge nogle minutter til de er færdige, men stadig har bid. Vend til sidst ærterne i frikasseen og smag evt til med lidt ekstra salt og peber.
- Anret fisken på et stort, dybt fad og anret frikassé omkring fisken. Top op med masser af friske ærteskud.
- Server fx med groft brød eller en sprød salat.
- 10-20 min. ved 190°.