1 time 15 min.
Print

Løg og kartofler i spicy rød karry, toppet med hytteost og ananassalsa

Løg og kartofler tilberedt i rød curry og afrundet med saftige, søde ananas og toppe af hytteost som kontrast til den stærke chili.

Løg og kartofler i spicy rød karry, toppet med hytteost og ananassalsa
  • Smelt kokosfedt i en tykbundet gryde og steg løgene til de er let karamelliserede og fyldt med umami-smag. Tilsæt kartofler, kålrabi, hvidløg og ingefær og rist det hele i nogle minutter. Tryk citrongræsset hårdt så det åbnes, fx med et tungt knivskaft, så aroma og saft kan trænge ud i retten. Tilsæt citrongræsset, sammen med fiskesauce og rød curry. Vend karryen grundigt med grøntsagerne og tilsæt vand. Lad retten simre under låg i 10-15 min. – eller til grøntsagerne er næsten møre, men stadig har bid. Tilsæt kokosmælken og lad det hele koge uden låg, så sovsen tykner og grøntsagerne bliver møre. Tilsæt lige inden serveringen de snittede forårsløg eller porretop, limesaft og friskkværnet peber og smag sovsen til, evt. med mere fiskesauce og rød curry efter behag.
  • Ananassalsa
  • Bland ananas, koriander og chili og server ved siden af retten sammen med en skål hytteost.
  • Server retten rygende varm i dybe tallerkener. Top op med ananassalsa og hytteost.
  • Tip
  • Spis gerne retten sammen med en sprød kålsalat.