Print

Hvide asparges med kørvelmousseline

Ny kogte lune hvide asparges med kørvelmousseline – en himmelsk mundfuld. Sauce Mousseline er en klassisk sauce med de bedste fra to verdener. Legeret og monteret med afklaret smør, hvorefter den er vendt med let pisket flødeskum.

Hvide asparges med kørvelmousseline
    Kørvelmousseline
  • Pisk æggeblommer, eddike, vand og salt sammen over vandbad, til det begynder at blive cremet, og du kan trække "streger" i skummet. Pisk det smeltede smør i æggene i en tynd stråle, mens du pisker, til alt smørret er indarbejdet, og saucen er fed og glat. Tilsæt hakket kørvel og peber. Smag evt. til med lidt mere salt og eddike.
  • Skræl og knæk den nederste træede del af de hvide asparges. Kog aspargesene i letsaltet vand tilsat lidt sukker i 2-3 min. Kom aspargesene direkte over i koldt vand, så de holder deres farve og friskhed, og hiv dem op igen med det samme, så de ikke mister for meget varme. Læg dem kort til afdrypning på et rent klæde.
  • Pisk fløden til et let skum, og vend den i mousselinen lige inden serveringen – det gør mousselinen let, luftig og cremet. Server de lune asparges med kørvelmousseline og godt brød til.