Print

Eventyrlig bryllupskage

Eventyrlig bryllupskage

    Lagkagebund

  • Pisk æg og sukker til en luftig masse. Sigt mel og bagepulver i, og vend det forsigtigt i æggemassen. Fordel massen på 3 bageplader (30x50) og bag ved 190 grader i cirka 6 minutter eller til gyldne. Når bundene er afkølede, udstikkes 2 lagkagebunde af Ø160mm, 2 lagkagebunde af Ø190mm og 2 lagkagebunde af Ø250mm. Placér en lagkagebund i hver af de tre kageringe. Skær nu strimler af lagkagebund, og placér dem i kanten af kageringene, så de dækker ringens sider. Sæt til side.
  • Feuilletineknas

  • Smelt smør i en gryde, lad den køle en smule ned. Kom det i en skål og bland med resterende ingredienser til en ensartet masse. Smør massen papirtyndt ud på et stykke bagepapir og bag den i ovnen ved 165 grader, til overfladen er gylden. Bagetiden kan variere alt efter hvor tyndt massen er smurt ud. Smelt i mellemtiden hvid chokolade over vandbad. Knus den bagte feuilletineknas ned i den smeltede hvide chokolade og vend det forsigtigt sammen. Fordel massen i de tre kageringe. Tryk let, så overfladen bliver ensartet.
  • Rabarber- og hindbærkompot

  • I en gryde blandes rabarber, hindbær, sukker (gem en skefuld til at blande med pektin), vaniljesukker og citron. Kog bærrene møre. Bland en skefuld sukker med pektin og tilsæt det i gryden under omrøring. Kog det hele igennem i 45 sekunder. Hæld hele massen i en skål og lad den køle en smule, inden kompotten fordeles i de tre kageringe.
  • Kærnemælksmousse

  • Læg husblas i blød i koldt vand. Varm sukker, vaniljesukker og 25 g af fløden i en gryde - smelt husblas heri. Lad massen køle en smule. Pisk den resterende fløde let. Bland kærnemælk i den lune masse og vend med den letpiskede fløde. Fordel moussen i de 3 kageringe. Fyld helt op til kanten, og luk af med udstukne lagkagebunde. Stil kagerne på frost til dagen efter.
  • Smørcreme

  • Pisk smør lyst og luftigt på en røremaskine. Tilsæt flormelis og pisk til massen er fordoblet i volumen og helt lyst. Tilsæt en meget lille knivspids violet farve for at give smørcremen en hvid farve – tilsæt lidt ad gangen for at opnå den ønskede hvide farve, da den violette farve udjævner den gullige smørfarve.
  • Samling af kagen

  • Tag kagerne ud af kageringene og giv hver kage et tyndt lag smørcreme for at få indkapslet alle krummerne. Stil dem på køl i 30 minutter.
  • Placér kagerne på fade eller på et stativ. Smør kagerne op med smørcreme ved hjælp af en spartel. Pynt kagerne med smørcreme og blomster i den ønskede stil.

Filtre