Fremtidens mad skal føles ægte
11 juni 2020

Fremtidens mad skal føles ægte

Danskerne vil helst bruge penge på mad og oplevelser – og sådan vil det også være om 10 år, mener fremtidsforsker Anne Skare Nielsen. Hun råder samtidig kokke og restauratører til at satse helhjertet på autenticitet, hvis de ikke vil gå bag om dansen.

Anne Skare Nielsen er fremtidsforsker, forfatter, foredragsholder og partner i Universal Futurist. Hun har blandt andet deltaget i DR-programmet »Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden« og har været vært på magasinet »NewScience« på TV2 News.

Danskerne vil spise og leve godt

Danskernes lyst til at spise godt og leve godt vil ikke blive mindre i fremtiden. Tværtimod vil der i de kommende år blive skruet endnu mere op for lysten til at bruge penge på oplevelser for krop, sjæl, mund, mave og øjne. Det fortæller fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.

»Folk vil hellere komme hjem med en oplevelse i kroppen end en bærepose i hånden, når de går ud. Det er en trend, vi ser allerede nu, og man kan godt forvente, at vi også i fremtiden vil bruge penge på madoplevelser. Selv her under nedlukningen ser vi jo, at danskerne gerne vil bruge deres penge på takeaway eller på at hyre en kok, som kan komme hjem til dem,« siger hun.

Anne Skare Nielsen peger på behovet for nærhed og fællesskab som en medvirkende årsag til, at vi fortsat gerne vil spise ude.

https://cdb.arla.com/api/assets/arla-pro-dk/fremtidens-mad-1.jpg

Det handler om samhørighed

»Vi vil i bund og grund gerne være sammen med andre mennesker. Her passer en tur på restaurant godt ind i vores lyst til samhørighed, for det er et ritual, vi alle sammen kender. Det starter, det slutter, og så siger vi farvel til hinanden bagefter,« forklarer hun.

Der er dog også en anden tendens ved danskernes forhold til mad, som vi ifølge fremtidsforskeren kommer til at se mere til fremover – nemlig abonnementsordninger, hvor det færdige måltid bliver leveret lige til døren. Anne Skare Nielsen tror, at coronakrisen for alvor har åbnet danskernes øjne for, at vi sagtens kan spise godt og opnå samhørighed, selvom vi køber takeaway.

»Vi vil gerne have et stamsted, spise lokalt og støtte restauratører, der står for et eller andet. På den måde indgår vi stadig i et større fællesskab, selvom vi spiser hjemme i stuen. Jeg tror, måltider per abonnement er en tendens, som restauratører også bør skele til fremover,« forklarer hun.

Folk vil hellere komme hjem med en oplevelse i kroppen end en bærepose i hånden.

Anne Skare Nielsen

Fremtiden er ikke kun kødfri

I samme åndedrag opfordrer Anne Skare Nielsen til, at kokke og restauratører i fremtiden satser på autentiske oplevelser – det ægte, oprigtige og nære. Hun mener, at forbrugerne hurtigt kan gennemskue det, hvis der ikke er vægt bag populære buzzord som bæredygtighed og ansvarlighed.

»Man skal finde sin egen stemme og stil. Hvis man gør et eller andet kun for at tækkes kunderne eller for at få en Michelin-stjerne, så vil det føles fake og forkert. Det skal komme indefra, ellers har folk ikke lyst til at støtte det,« siger hun.

I virkeligheden er der et marked for det hele

Fremtidens mad kan også sagtens være andet og mere end grøn, kødfri og sund. Anne Skare Nielsen forklarer, at tryk altid avler modtryk – også i klima-, sundheds- og bæredygtighedsdebatten. 

»I virkeligheden er der et marked for det hele, hvis man som kok eller restauratør bare går helhjertet ind for det, man laver. Se nu bare sådan én som Umut Sakarya, der serverer solid dansk mad druknet i persille og brun sovs. Han fokuserer ikke ligefrem på bæredygtighed, men han er ægte og fuldt ud engageret i dét, han gør. Derfor reagerer folk positivt,« siger Anne Skare Nielsen.

https://cdb.arla.com/api/assets/arla-pro-dk/fremtidens-mad-2.jpg

Tænk bæredygtighed ind fra start

Dermed ikke sagt, at bæredygtighed ikke fortsat vil spille en fremtrædende rolle i fremtidens madkultur. Men den vil måske optræde i andre former, end vi ser i dag.

»Hvis man tænker bæredygtighed ind i sit koncept fra start, så vil man få øjnene op for, at det netop kan være mange ting. Ekstravagance kan for eksempel også være bæredygtigt, kød kan også være bæredygtigt. Det handler jo bare om, hvordan kvæget bliver opdrættet og slagtet. Du kan med andre ord godt servere store, smørstegte bøffer og være bæredygtig imens,« siger Anne Skare Nielsen.

Loyale kunder skaber robusthed

Om 10-15 år vil der altså stadig være plads til forskellige madkoncepter og nye ideer, mener Anne Skare Nielsen – men kreativitet er ikke nok. I en global verden, hvor uventede kriser hurtigt kan vende op og ned på alt, er det især vigtigt at opbygge en god kundebase. »Coronaepidemien har gjort os hyperbevidste om, at selv fine restauranter ikke er særligt robuste. Indtil nu har man primært fokuseret på at arbejde hårdt og skabe en effektiv forretning, men når verden så bliver sat på pause, så ser vi, at det hele vender maven opad på 14 dage.

https://cdb.arla.com/api/assets/arla-pro-dk/fremtidens-mad-3.jpg

Engagement

At være robust betyder jo også, at man har loyale kunder, som bliver ved med at støtte én,« siger Anne Skare Nielsen. Hun råder derfor ikke kun restauratører, kokke og andre iværksættere inden for madbranchen til at være innovative inden for madoplevelser og gastronomi, men også til at tænke i helheder. Endelig opfordrer hun til, at man engagerer sig i den verden, der omgiver én. »Det er jo altid fint med Michelinstjerner og kokke, der er kendt fra tv, men det er også fint, hvis man bare er noget dér, hvor man er. Man kan opbygge en loyal kundebase ved at være en drivkraft i sit lokalsamfund, ansætte folk, der er lidt udsatte, skabe sammenhængskraft og arbejdspladser – uanset om man driver en restaurant, en cafe eller en cateringservice,« siger Anne Skare Nielsen.