De nominerede til Kantineprisen 2020 er fundet
25 juni 2020

De nominerede til Kantineprisen 2020 er fundet

Igen i år hylder Landbrug & Fødevarer med Kantineprisen et kantinekøkken, der går foran med nytænkning og godt håndværk. Sidste år kunne Malte Sejer Sørensen og hans team fra Trelleborg Sealing Solutions række trofæet i vejret og høste frugten af den transformation, de på kort tid har skabt i kantinen.

Et skarpt felt

Niveauet har igen i år været tårnhøjt, og det har på ingen måde været nemt at udvælge de tre kandidater. Ifølge Landbrug & Fødevarer har de tre nominerede dog det til fælles, at den gode måltidsoplevelse står skarpt, kantinerne har fokus på råvarer i sæson samt en bæredygtig tankegang.

De tre kandidater:

Denne gang er det følgende tre kandidater, der kæmper om Kantineprisen, som uddeles den 29. september på Hindsgavl Slot i Middelfart:

  1. Normal. Køkkenchef René Skovgaard Madsen, Compass Group
  2. IIH Nordic. Køkkenchef Kolja Schmelzer, CANTINA by .506
  3. ATP Haderslev Centeret. Køkkenchef Steffen Kähler

I løbet af august måned kommer juryen på uanmeldt besøg hos de tre nominerede kantiner, hvorefter vinderen bliver offentliggjort på Fødevaredagen den 29. september.

https://cdb.arla.com/api/assets/arla-pro-dk/kantineprisen-2020.jpg

Om Kantineprisen

  • Kantineprisen bliver uddelt af Landbrug & Fødevarer én gang årligt.
  • Prisen blev stiftet i 2004, og Arla har været med i juryen siden 2014.

Vinder af kantineprisen 2019

Kantineprisen 2019 går til de bedste og bæredygtige hænder, Malte Sejer Sørensen og hans team fra Trelleborg Sealing Solutions.

https://cdb.arla.com/api/assets/arla-pro-dk/11-kantineprisen-lf.jpg