Print
Sommerkage med yoghurt mousse & blåbær

- Smuldr smør, flormelis, mandelmel og mel. Tilsæt sammenpisket æg, men kun lige nok til, at dejen netop kan samle sig. Stil den på køl i 30 minutter. Rul dejen ud på et meldrysset bord til ca 3 mm. Fordel dejen i de 10 rektangulære tærteringe. Bag tærterne ved 180 grader i 13 minutter eller til godt gyldne. Lad tærterne køle helt af inden de tages ud af formene.
- Læg husblas i blød i koldt vand. Kog vand og sukker til en sukkerlage på 118 grader. Pisk hviderne og hæld langsomt lagen i, mens der piskes. Fortsæt piskning til massen har stuetemperatur. Smelt forsigtigt husblas i en gryde. Bland med en smule af marengsen, og hæld så hele massen tilbage og rør godt rundt i marengsen. Bland hurtigt med yoghurten. Fordel moussen i de bagte tærteskaller, der skal være en smule plads op til kanten, så der er plads til blåbærpuréen. Sæt dem på frys.
- I en gryde varmes frosne blåbær, sukker samt saften og skallen af 1 lime. Når blåbærrene er møre, stavblendes massen. Tilsæt Texturas-produkterne og kog godt igennem. Puréen skal have konsistens som en tyk marmelade. Sæt puréen på køl.
- Læg husblas i blød i koldt vand. Varm fløden op i en gryde lige til kogepunktet. Hæld den lune fløde over chokoladen og blåbærpuréen, og tilsæt husblas. Bland det hele til en ensartet masse, og sæt den på køl til næste dag.
- Sæt olien i fryseren i en høj beholder. Læg husblas i blød i koldt vand. Varm limesaft, vand og sukker op og smelt husblassen heri. Hæld massen på en dressingflaske og lad køle ned til stuetemperatur. Når massen er nedkølet, og olien er kold, kan der langsomt dryppes en dråbe ad gangen ned i den kolde olie. Der vil danne sig en sfære omkring hver dråbe. Dråberne skal ligge i olien i minimum 1 time før de forsigtigt drænes for olie. Nu kan de bruges som pynt.
- Blend blåbærpuréen og smør den på tærterne med yoghurtmousse. Pisk Sarah Bernhardt massen til en letpisket creme og kom den i en sprøjtepose med St. Honoré tyl i. Sprøjt cremen på bundene med bølgende bevægelse. Pynt med limeperler og stedmoderblade efter ønsket.