En familiedrift
Birger Olsen er vokset op på Brunhavegård på Læsø. I 1978 købte hans forældre gården, som ikke bestod af meget andet end fem køer, et par grise og nogle marker. I dag drifter Birger Olsen gården sammen med sin finske kone Tiina Olsen. Den hvide gård er blevet udbygget, stalden huser i dag 180 køer, og ægteparret har ansvar for 320 hektar jord. Et nyt kuld af fire drenge og en pige vokser op på gården, og mindst to af de fem børn har drømme om at blive landmænd.
”De to yngste går ikke i børnehave, men er med på arbejde. Både i staldene, ude at malke, i traktoren og alle steder. De store hjælper gerne i weekenderne. Gården er en familiebedrift, og det kunne da være sjovt, hvis en af dem ville overtage om mange år. Men nu må vi se,” siger Birger Olsen.
Det er en aktiv del af vores sigte at se på vores klimaaftryk. Transport er besværligt, en udgift, og det sviner miljøet.
Landmand, Birger Olsen
Komfortabel kompotstald
På Brunhavegård er et af de daglige nøgleord kokomfort. Med det i mente har ægteparret lavet de første skitser til en kompoststald. Målet er en åben stald med masser af plads, mindst 10 m2 pr. ko, ingen inventar eller metal, men blot en stor bund med en meters kompost. Dagligt skal bunden mikses, så den udgør en god seng til køerne, og de skal hele tiden have adgang til at æde, sove eller blive malket.
”Vi er meget fascineret af malkerobotter, for det er en rolig proces for køerne, så det kunne meget vel blive en del af den nye stald,” fortæller Birger Olsen.
Udover en ny stald, som er på tegnebrættet, går Birger og Tiina Olsen meget op i, at køerne har adgang til udendørsarealer. Hele sommeren går køerne på strandengene, og om vinteren står stalddøren næsten altid åben til en stor motionsfold.
Pløjefri dyrkning
Den nye kompoststald vil også kunne bidrage med god gødning til den sandede jordtype på Læsø. På trods af den til tider udfordrende jord gør de på Brunhavegård en dyd ud af at dyrke eget foder og handle lokalt. Derfor er 90 procent af deres foder dyrket på Læsø.
”Det er en aktiv del af vores sigte at se på vores klimaaftryk. Transport er besværligt, en udgift, og det sviner miljøet”, siger Birger Olsen.
For tre år siden startede ægteparret med at dyrke agerland og marker pløjefrit for ikke at vende det tynde muldlag oven på sandjorden for meget rundt. Og fordi det er mere nænsomt for de mikroorganismer og dyr, som lever i jorden, samtidig med at CO2-lagrene i jorden forbedres.
”Vi oplever, at jorden bliver mere dyrkningsstabil og derfor også giver nogle bedre afgrøder”, siger Birger Olsen, der ud over den pløjefri metode også dyrker jorden efter et sædskiftesystem.
”Nogle griner lidt af os og kalder os halv-økologer, fordi vi dyrker meget af vores foder selv og har et lavt pesticidbehov. Men det er naturligt for os, at vi forsøger at pille så lidt ved naturen som muligt,” siger Birger Olsen.
Vil du vide mere om vores landmænd?
Vil du gerne vil vide mere om de mange ting, som vores landmænd gør for at fremme dyrevelfærd og bæredygtighed på gårdene? Så kan du klikke på linket nedenfor og læse vores Landmandsfortællinger.
