Med kokken i osteskole: At lave sin egen friskost
11 november 2019

Med kokken i osteskole: At lave sin egen friskost

At lave sin egen friskost er meget enkelt. Det opdager kokken Casper van Deurs, da han og ostemager Mads Friis Østergaard går i køkkenet sammen. På kort tid laver de friskost på to forskellige måder, hvor den ene endda kan steges sprød – og osten bliver efterfølgende til to lækre retter fra kokkens hånd.

Ligger du inde med mælk, der trænger til at blive drukket? Hvorfor så ikke lave friskost af det?

Det er budskabet fra ostemager Mads Friis Østergaard fra Arla Unika, da han mødes med kok fra Det Glade Vanvid Casper van Deurs for at vise, hvor let det er at lave sin egen friskost.

»Det eneste, man skal bruge, er mælk og noget syre. Normalt laver man ost med osteløbe, men skal man lave en enkel friskost, er det nok bare at tilsætte syre i form af fx kærnemælk eller en smule eddike og så få det hele til at koge godt. Så skiller mælken i ostekorn og valle, og man kan dræne vallen fra. Så har man en friskost, man enten kan servere, som den er, eller presse til en mere fast friskost – en ost, man tilmed kan stege,« fortæller Mads Friis Østergaard. Han understreger dog, at denne type ost skal spises helt frisk og ikke egner sig til lagring.

Overraskende nemt

Casper van Deurs, der arbejder som køkkenchef på Det Glade Vanvid i Randers, har ikke selv prøvet at lave ost før. Men efter et par hyggelige og dejligt nørdede timer i køkkenet med Mads Friis Østergaard har han fået mod på mere. Han er nemlig overrasket over, hvor let det er at lave en ost, og hvor godt en hel frisk ost kan fungere i køkkenet.

»Det er en fed måde at prøve at lave ost på. Jeg har altid troet, at ost var sådan en lidt fjern ting, noget meget kontrolleret. Men det er jo overraskende let at lave friskost og kræver ikke præcis kontrol med tem- peraturen og alt sådan noget,« siger kokken, der også hurtigt får fremtryllet to lækre retter med den ost, han og Mads Friis Østergaard netop har lavet sammen.

»Måske kan man få en bearnaiseagtig smag frem ved også at tilsætte en god portion fløde til mælken. Eller måske man kan bruge æblemost som syre og få smagen af æblekage frem i osten,« lyder et par forslag fra Mads Friis Østergaard. Og ellers er der jo bare at prøve sig frem med forskellige smagsinfuserede eddiker.

https://cdb.arla.com/api/assets/arla-pro-dk/friskost-produkter.jpg

https://cdb.arla.com/api/assets/arla-pro-dk/friskost-billede.jpg

Giv osten smag med eddike

Der skal syre til at få mælken til at skille i henholdsvis ostemasse og valle – og denne syre kan sagtens være infuseret med smag, som så giver smag videre til osten. Det erfarer Casper van Deurs og Mads Friis Østergaard, da de prøver at tilsætte syre i form af 1 dl estragoneddike, som Casper selv har lavet. Selve eddiken smager ikke igen- nem, da syren går i forbindelse med laktosen i mælken, men estragonsmagen træder tydeligt frem i osten, erfarer de.

Interesseret i mere inspiration?

Få inspiration til smagsoplevelser ud over det sædvanlige. Følg med på Arla Pro's Instagram.

ÅBEN INSTAGRAM

https://cdb.arla.com/api/assets/arla-pro-dk/instagram-post.png