Ny smørbar hvid ost med cremethed og stor smag
07 september 2023

Ny smørbar hvid ost med cremethed og stor smag

Arlas smørbare hvide ost har allerede gået sin sejrsgang hos Arlas kunder i Mellemøsten – til efteråret lanceres osten i dansk foodservice. Forventningerne er store til osten, som kombinerer alt det gode fra den hvide ost med flødeostens cremede egenskaber.

Arlas hvide ost har i mange år været en succes i Mellemøsten. Men for et par år siden begyndte forbrugerne at efterspørge en mere cremet og smørbar udgave af den populære og velkendte ost. Deres ønske var, at det skulle være nemmere at få smagen af den hvide ost ind i eksempelvis sandwiches og pastaretter.

På Arlas Innovationscenter og på Bislev Mejeri i Nordjylland gik man derfor i gang med at eksperimentere med udviklingen af en smørbar hvid ost, der kunne udvide rammerne for brugen af den hvide ost i maden. Den nye smørbare hvide ost blev introduceret i Mellemøsten i 2021, hvor den hurtigt er blevet et populært alternativ til den klassiske hvide ost. Til efteråret lanceres osten i dansk foodservice, og der er store forventninger til nyskabelsen:

“Den har alle smagsegenskaberne, man forbinder med en hvid ost, og den har også den velkendte fasthed, men her i en mere smooth og smørbar form, som man kender det fra en klassisk flødeost. Den er cremet, syrlig og salt, men tykkere i konsistensen end en flødeost,” fortæller Lise Bisgaard Lassen, der som mejeriingeniør og New Product Development Manager hos Arla Foods har overset udviklingen af den nye ost.

Arla® Pro Cremet Smørbar Salatost i blok 1kg

Arla® Pro Cremet Smørbar Salatost i blok 1kg

Se produkt

Velegnet til varme retter

Smørbarheden gør osten meget nem at røre ud til dip og dressinger med fx krydderurter, ligesom den også kan bruges som alternativ til mayonnaise eller dressing i en burger eller sandwiches, fortæller Lise Bisgaard Lassen. Ostens konsistens kan også nemt tyndes efter behag med en smule fløde.

I udviklingen af osten har man især arbejdet med at fjerne den lidt grynede konsistens, hvid ost normalt får, når den bliver varmet op. Det betyder, at osten også fungerer godt i varme retter, hvor dens konsistens gør den nemmere at røre ud i forhold til almin- delig hvid ost.

“Den fungerer fx glimrende som smagsgiver i en pastasauce med tomater og krydderurter og som smagsboost til grønne retter, fortæller mejeriingeniøren, som i testkøkkenet har brugt osten i utallige retter.

Lise Bisgaard Lassen og teamet har også testet osten på pizzaer. Her betyder ostens store smag, at den sagtens kan gøre sig som selvstændig topping på pizzaen”.