Et lille måltid med stor betydning
05 juli 2018

Et lille måltid med stor betydning

Som en tommelfingerregel kan man sige, at jo mindre appetit, des større betydning har mellemmåltidet. Men hvorfor hænger det egentlig sådan sammen, og hvor meget skal de små måltider fylde?

Mellemmåltidet

Appetitten daler med alderen. Det skyldes bl.a. et lavere aktivitetsniveau, fysiske forandringer i kroppen og sociale faktorer. Men selvom appetitten er lille, har kroppen stadig brug for næringsstoffer og energi, og her bliver mellemmåltidet et uundværligt værktøj for den ernæringsprofessionelle.

https://cdb.arla.com/api/assets/arla-pro-dk/3ad7c638-77cd-49dc-99b7-123f1810e48b/damestor-recropped-1.jpg?

Op til 50% af det daglige energiindtag

Mellemmåltider bør bidrage med 30-50% af energien i kost til småtspisende*. Den korte forklaring er, at denne gruppe sjældent spiser tilstrækkeligt ved dagens hovedmåltider og derfor må indhente ’det tabte’ på andre tidspunkter. Udfordringen er dog ikke kun at tilbyde den rette mængde mellemmåltider, men også sikre, at de rent faktisk bliver spist.

https://cdb.arla.com/api/assets/arla-pro-dk/mellemmaltid-6.png

Seks måltider – plus det løse

De fleste af os spiser tre solide hovedmåltider – morgen, middag og aften – samt lidt snacks eller frugt i løbet af dagen. Anbefalingen til småtspisende, derimod, er hele 6-8 små måltider samt mellemmåltider. Ved at tilbyde små overkommelige portioner med stor energiæthed fordelt på mange måltider hen over døgnet, øger man nemlig chancen for, at den ældre får den nødvendige næring.

Selvom det kan være vanskeligt i praksis, er det vigtigt, at mellemmåltiderne ikke ligger for tæt på hovedmåltiderne og derved tærer på den i forvejen begrænsede appetit.

https://cdb.arla.com/api/assets/arla-pro-dk/arlafoodservice-valleprotein-rababer-grod.png

Småt og godt – uden besvær

Et mellemmåltid behøver ikke kræve lang tid i køkkenet. Nogle gange er en håndfuld nødder eller en kop varm kakao med flødeskum rigeligt. Andre gange har den ældre måkse plads til et lidt større måltid, som f.eks. frugtgrød med piskefløde eller bolle med smår og ost. Uanset hvad, så er det altafgørende, at måltidet både matcher den ældres ønsker og den ernæringsprofessionelles tidsplan. Hvis man kan ramme den hårfine balance, er man kommet rigtig langt.

Her 10 gode ideer til nemme mellemmåltider

  • Is med henkogt frugt eller frugtsalat
  • Tykmælk eller andet syrnet mælkeprodukt med revet rugbrød og farin
  • Frugtgrød med piskefløde
  • Færdiglavede desserter som fromage, budding med saftsovs, chokoladebudding med flødeskum m.m.
  • Kage eller tærte (også færdigkøbt) serveret med flødeskum eller creme fraiche
  • Koldskål med kammerjunker eller tvebakker
  • Varm kakao med flødeskum
  • Dessertoste med kiks
  • Tebolle med smør og fed ost

https://cdb.arla.com/api/assets/arla-pro-dk/mellemmaltid-2.png

Et mellemmåltid, der kan drikkes

Ofte vil energiholdige drikke været et godt alternativ eller supplement til de større mellemmåltider, fordi de giver god energi uden at mætte for meget – og uden at det føles uoverkommeligt. En dags mellemmåltider i drikkevarer for en person med reduceret appetit kunne f.eks. se sådan ud*:

  • Vågner: 1 glas juice
  • Morgenmad: 1 glas sødmælk, 1 kop te eller kaffe
  • Formiddag: 1 glas energirig drik
  • Frokost: 1 glas sødmælk
  • Eftermiddag: 1 kop kaffe/te og en 1 glas energirig drik
  • Middag: 1 glas øl eller vin
  • Aften: 1 kop kaffe/te
  • Sen aften: 1 glas energirig drik

Du kan læse meget mere om ernæring til ældre og personer med lille appetit på kosthåndbogen.dk samt i publikationerne ”Anbefalinger til danske institutionskost” (Servicestyrelsen).

https://cdb.arla.com/api/assets/arla-pro-dk/arla-infoboards-blabar-milkshake.jpg