Mærkedagskassen får ældre til at huske og fortælle mere under måltidet
15 april 2020

Mærkedagskassen får ældre til at huske og fortælle mere under måltidet

I Randers Kommune bliver plejehjemsbeboere gerne siddende ved bordet lidt længere, når tallerkenen er tom. Her har to opfindsomme projektmedarbejdere nemlig udviklet en Mærkedagskasse, der sætter gang i såvel hjernen som samtalen – og som måske endda giver plads til en ekstra mundfuld.

Selvom de fleste af vinduerne står på vid gab, er luften tyk af pandekageduft i det kombinerede køkken og fællesrum på Vorup Plejehjem i Randers. Den osende vellugt smyger sig ud af rummet og bølger så langt ned ad plejehjemsgangene, at adskillige medlemmer af personalet stikker hovedet indenfor for at se, hvad der mon er på menuen.

En lille håndfuld af plejehjemmets beboere har samlet sig omkring køkkenøen i hver sin kørestol, så de kan følge madlavningen på nærmeste hold. Imens en medarbejder hælder endnu en klat dej på den varme pande, diskuterer de, om pandekagerne bliver sprødere, hvis man tilsætter øl, om de smager bedst med sukker og syltetøj, eller om der skal citronsaft og flormelis ovenpå.

”Laver du ikke bare lige resten, Yrsa?” spørger medarbejderen med et glimt i øjet og rækker pandekagespartlen frem mod en kvindelig beboer.

”Nej, jeg laver ikke noget mere, jeg har bestilt nok i mit liv,” svarer hun kækt.

Det er Pandekagedag, en international mærkedag af kristen oprindelse. Selvom dagen er en lidt obskur tradition, som langt fra alle kender til, så har man på Vorup Plejehjem fuldstændig styr på både denne og mange andre mærkedatoer – takket være et par drevne medarbejdere fra Randers Kommune, en simpel vægkalender og en aflang kasse fyldt med laminerede mærkedagskort, der sætter fokus på dansk madkultur og traditioner.

For cirka tre år siden opfandt projektmedarbejderne Laura Linhave og Tine Rolapp nemlig Mærkedagskassen, som får ældre borgere til at huske og snakke mere enten før, under eller efter måltidet. Kassen indeholder samtalekort med info om 52 forskellige mærkedage, vægkalendere med oversigt over de udvalgte dage og ikke mindst en spiralkalender, som beskriver, hvad der skal bestilles hjem, så retterne til hver enkelt mærkedag kan tilberedes.

”Faktisk opstod idéen til kassen netop på Pandekagedagen, da en sosu-medarbejder fra et andet plejehjem nævnte traditionen for mig. Hun har britisk baggrund og var meget begejstret for, at hun skulle på arbejde på Pandekagedag. Vi besluttede os for at markere dagen og servere pandekager for beboerne, imens hun fortalte om, hvad dagen betyder i England”

Tine Rolapp

https://cdb.arla.com/api/assets/arla-pro-dk/1980-arlapro-markedagskassen-v006.jpg

En hjælp til samtalen og hukommelsen

Det skulle vise sig at blive startskuddet til noget større. Plejehjemsbeboerne snakkede, spiste og hyggede sig nemlig så meget under pandekagemåltidet, at det gav Tine Rolapp blod på tanden – for var der mon flere mærkedage, man kunne sætte i spil ved spisebordet? Og kunne man ikke gøre det samme på flere plejehjem, så andre også kunne få glæde af idéen?

Hun allierede sig derfor med kollegaen Laura Linhave. Sammen gik de i gang med at researche og sortere i den overflod af kendte og mindre kendte mærkedage, som fylder i det danske årshjul.

”Vi besluttede os hurtigt for at udvælge nogle dage, der passer særligt godt til målgruppen. For eksempel har vi taget Fandens fødselsdag med, som er en gammel terminsdato, der plejede at falde to gange om året. Det er ikke en mærkedag, man bruger så meget mere, men beboerne kan stadig huske den fra deres ungdom,” siger Laura Linhave.

Siden er projektmedarbejder Lise Fuhr også blevet koblet på måltidsprojektet i Randers Kommune. Idéen med Mærkedagskassen er, at samtalekortene skal stimulere hukommelsen hos de ældre, give dem lyst til at deltage i snakken ved middagsbordet - og måske endda få dem til at blive siddende lidt længere, så de spiser lidt mere. På den måde kan Mærkedagskassen også være med til at forebygge underernæring blandt ældre småtspisende borgere.

Samtidig er kassen også ment som en hjælp og et arbejdsredskab til plejehjemsmedarbejderne, så samtalen med de ældre kan glide lidt lettere under måltidet, forklarer Lise Fuhr.

”For personalet kan det godt være lidt svært at holde snakken i gang, for man kan trods alt kun tale så meget om vejret og hvad man har set i TV. Her fungerer kortene som en effektiv samtalestarter, fordi de sætter alle mulige minder og associationer i gang hos de ældre. Pludselig sidder de og fortæller om deres barndom, om oplevelser de har haft eller om ting, de plejede at gøre, da de var yngre,” siger hun.

Som en ekstra bonus kan den forlængede samtale og hyggen ved mærkedagen ligeledes medføre, at de ældre også får et par ekstra bidder mad indenbords. Det er i hvert fald tilfældet på Vorup Plejehjem denne tirsdag formiddag, hvor adskillige af beboerne flere gange takker ja til smagsprøver, imens de følger med i pandekagetilberedningen.

”Nu skal I ikke spise så meget, at I ikke har plads til frokosten,” advarer medarbejderen med et smil, da tallerkenerne går rundt for tredje gang.

https://cdb.arla.com/api/assets/arla-pro-dk/1980-arlapro-markedagskassen-v032.jpg

Noget at mødes om

Siden idéen til kassen opstod, er det gået slag i slag for projektet. Mærkedagskassen er blevet solgt til 27 kommuner og målet er, at den skal nå endnu længere ud. Pengene fra salget går udelukkende til produktionsomkostningerne, så hverken Tine Rolapp, Laura Linhave, Lise Fuhr eller Randers Kommune har haft økonomisk gevinst af kassesalget – det har dog heller ikke på noget tidspunkt været ambitionen.

”Som aktivitetsmedarbejdere er det blandt andet vores opgave at identificere, hvis der er et behov på plejehjemmene, der kan udfyldes. Derfor er vi selvfølgelig meget glade for, at det med Mærkedagskassen er lykkedes os at gøre en forskel. Vi har udelukkende fået gode tilbagemeldinger fra rigtig mange af de plejehjem, som har købt en kasse,” siger Tine Rolapp.

De gode resultater har givet projektmedarbejderne mod på mere. De barsler i øjeblikket med planer om at udvikle nye udgaver af Mærkedagskassen, der kan bruges i børnehaver eller på fritidshjem. Ifølge Laura Linhave har kassen nemlig nogle unikke egenskaber, der ikke kun knytter sig til mad og hukommelse, men også historie og socialt fællesskab.

”For plejehjemspersonale af anden etnisk herkomst kan samtalekortene for eksempel give indsigt i dansk kultur. Yngre medarbejdere kan blive klogere på gamle traditioner, mærkedage og skikke, som ellers ville være gået i glemmebogen, og det kan give dem noget at mødes om med de ældre. På den måde er kassen ikke bare et redskab til samtale, men også noget, der kan skabe rum til samhørighed,” siger hun.

https://cdb.arla.com/api/assets/arla-pro-dk/1980-arlapro-markedagskassen-v045.jpg

Det er smørret, der gør’et

På Vorup Plejehjem er det endelig blevet tid til frokostservering i spisestuen. Da dagens hovedret – boller i selleri – er blevet fortæret, bliver stakken med pandekager båret ind til dessert. En medarbejder læser højt fra samtalekortet og da beboerne hører, at Pandekagedagen hvert år falder på første tirsdag efter fastelavn, bryder et par af dem spontant ud i fastelavnssang.

Lise Fuhr fortæller, at netop den impulsive afstikker er en hyppig konsekvens af mærkedagsfejringerne og samtalekortene.

”I virkeligheden fungerer kortene bare som en indgang til samtalen, for det er ofte sådan, at vi starter i øst og ender i vest. Måske trigger kortet noget i hukommelsen hos én beboer, der så igen siger et eller andet, der sætter gang i hukommelse hos en anden,” forklarer hun.

Der er noget om snakken. Før tallerknerne er tomme, når de ældre blandt andet forbi en familiehistorie om en far og en bror, der var mejerister, hvor mange pakker smør, der er blevet brugt i pandekagedejen og et restaurantbesøg hos Brødrene Price i Tivoli, som én af de mandlige beboere sent vil glemme.

De siger, at det er smørret, der gør’et, men 85 kroner er godt nok dyrt for en kartoffelmad,” bemærker han, inden han ruller fra borde.

https://cdb.arla.com/api/assets/arla-pro-dk/1980-arlapro-markedagskassen-v044.jpg

Om Mærkedagskassen

  • Mærkedagskassen er udviklet som en del af projekt ”Det gode måltid”, hvor der blandt andet bliver afholdt workshops og sat fokus på måltidsværter på plejecentrene.

  • Der er fastsat 52 mærkedage, og hver mærkedag har et tilknyttet samtalekort, som kan bruges både før, under og efter måltidet til at sætte gang i snak og hygge.

  • Kassen indeholder 5 samtalekort for hver af de 52 mærkedage (i alt 260 samtalekort), så den kan benyttes på flere afdelinger. Den indeholder derudover 5 vægkalendere for indeværende samt kommende år, hvori mærkedagene er markeret, samt 5 spiralbøger hvori det er beskrevet, hvordan man i praksis kan markere mærkedagen - f.eks. indkøbslister til tilberedning af den mad, der hører sig til på mærkedagen.

Kilde: Randers Kommune

https://cdb.arla.com/api/assets/arla-pro-dk/1980-arlapro-markedagskassen-v033.jpg

Projektmedarbejderne fra Randers Kommune:

Lise Fuhr, Tine Rolapp & Laura Linhave.