Christiansfeld mejericenter: Mikromejeri leverer max kvalitet
17 december 2019

Christiansfeld mejericenter: Mikromejeri leverer max kvalitet

Arlas mikromejeri på Christiansfeld Mejericenter i Sønderjylland laver de eksklusive Essens-produkter af den helt særlige mælk fra økogården Debelgaard.

Her gives der tid til at kræse for tingene

I et effektivt land som Danmark er mejerister vant til, at det er computerstyrede anlæg, som holder styr på produktionen. Men på Arlas mikromejeri ved Christiansfeld i Sønderjylland – blandt medarbejderne bare kaldet ’Mikro’ – står mejeristerne stadig og skruer på hanerne. Her er der nemlig plads til at eksperimentere med friskmælksprodukterne og mulighed for at lave helt små produktioner som fx gammeldags ymer og gourmetmælk – hvilket er stort set umuligt at gøre på de store mejerianlæg, hvis man vil undgå et stort spild.

«Som mejerist ser man ofte ikke sit produkt, fordi det alt sammen foregår i lukkede rør, men i mikromejeriet har man fingrene helt nede i produktet. Her er der stadig tid til at lave tingene i hånden og kræse for dem, og vi kan lave tingene i en lille skala – ligesom man gør i et køkken,» fortæller arbejdsleder i produktionen Thomas Madsen, der selv er uddannet mejerist.

Bor i det gamle tapperi

Mikromejeriet åbnede i begyndelsen af 2014 og ligger i hovedbygningens gamle tapperi, hvor vinduerne sørger for dagslys, og facadens industriporte gør det muligt at bringe nyt udstyr ind i lokalet. Selve pasteuriserings- anlægget står på en ramme, så det om nødvendigt kan flyttes. Anlægget bruges dels til at producere mælk fra Gram Slot, dels til at forvandle mælken fra økogården Debelgaard til de eksklusive produkter i Arla Unikas Essens-serie.

Essens, som i september 2016 blev lanceret i 100 af landets Meny-butikker, sælges hos udvalgte forhandlere og bruges på flere Michelin-restauranter. »De produkter, som vi sælger til kokkene, har de selv haft indflydelse på, og det har også været med til at sikre en højere kvalitet og gøre dem til noget særligt,« understreger Thomas Madsen.

LÆS OM DEBELGAARD HER

Mælken røres i hånden

I modsætning til produktionen på et typisk og noget større mejeri varmes mælken til nogle af Essens- produkterne op i vandbade i spande på omkring 20 liter og røres i hånden af de tre faste medarbejdere, der arbejder i turnusskift i mikromejeriet. Gennemsnitligt kommer der ugentligt 140 tons mælk ind fra Gram Slot, og de fire ugentlige leveringer fra Debelgaard beløber sig samlet til 70 tons.

Det lyder måske ikke ligefrem af ingenting og er ifølge Thomas Madsen også blevet en lidt større operation end oprindeligt planlagt – men mængden af mælk ligger stadig på under en tiendedel af, hvad der kører gennem Arlas hovedmejeri i Christiansfeld. Og netop det at have to mejerier af så forskellig størrelse i så tæt forbindelse med hinanden giver en god synergieffekt, siger Thomas Madsen.

«Det gør det jo også bare dejligt nemt, at vi har så engagerede medarbejdere ansat. Muligheden for både at arbejde med noget småt og med noget stort giver en god indstilling, hvor vi hjælper hinanden, tager fælles ejerskab til produkterne og er sammen om at skabe et godt resultat.»

Produkter fra Christiansfeld mejericenter

Læs mere om disse udvalgte produkter fra Christiansfeld mejericenter.

Økologisk Årstids sødmælk 4.1% 1 L
Økologisk Årstids sødmælk 4.1% 1 L

Varierer med årstiden Vi synes, at det helt enkle kan være det allerbedste. Vores Årstidsmælk er økologisk og ustandardiseret. Mælkens fedtindhold varierer med årstiden, og fedtprocenten i Årstidsmælk svinger derfor mellem 3,5-4,7%. Med sin fyldige...

Køb nu
Økologisk mælk 0.9% 1 L
Økologisk mælk 0.9% 1 L

Lethed og fylde Den økologiske Mælk 0,9% har et lavt fedtindhold, men har stadig stor smag. Forholdet mellem fedt og protein i mælken er nøje balanceret og er derfor velegnet til brug i kaffe. Mens fedtindholdet er på 0,9%, har vi bevaret mælkens ve...

Køb nu
Økologisk fløde 48% 1 L
Økologisk fløde 48% 1 L

Intensitet og fylde Inspireret af den engelske double cream fremstiller vi den økologiske fløde med et fedtindhold på 48%. Fedtprocenten giver fløden en mere intens smag og en fyldigere konsistens. Vi synes, at fløden er allerbedst, som den er og el...

Køb nu

Vil du vide mere om aktiviteterne på vores mejerier?

Hvis du gerne vil vide mere om de mange ting, der sker på vores mejerier, kan du klikke på linket nedenfor og læse vores Mejerifortællinger.

SE OVERSIGT HER