De Fyrretyve Røvere
Arla® Pro teamer op med

De Fyrretyve Røvere

Brødrene Anas og Ahmed Amin har en unik evne til at fusionere de mellemøstlige gadekøkkener og den nye nordiske madkultur. Få et indblik i Røvernes kokkerejse mod livet som selvstændige og find masser af inspiration i deres unikke opskrifter på pitaer og pizzaer, udviklet specielt til Arla Pro.

Et familiært fusionskøkken med vokseværk

Anas (31 år) og Ahmed (33 år) er brødre og hjernerne bag den aarhusianske succes, De Fyrretyve Røvere, et lokalt gadekøkken. Fælles for konceptet er et næsten magisk fusionskøkken, hvor noget velkendt er blevet twistet til noget nyt. Brødrene har kreeret en menu med mellemøstlige rødder, som både afspejler deres erfaring som succesfulde kokke på den nordiske restaurantscene og deres familierødder i Kurdistan.

Og netop fusionen er noget af det, de er bedst til, forklarer Anas: »Vi er rigtig gode til at twiste retter og gøre dem til vores egne. Det er også noget af det, vi har vundet konkurrencer på. At tage noget velkendt, fx en fransk ret, og give den et mellemøstligt twist«.

De startede deres pitasted på Frederiks Allé sammen i 2017 og er i dag indehavere af fire spisesteder i Aarhus, alle under navnet De Fyrretyve Røvere. De driver selv de to steder i Aarhus C - Ahmed har ansvaret for pitastedet og Anas for pizzariaet. To af deres betroede ansatte står for stederne i Brabrand og på Trøjborg. De har kendt hinanden siden barndommen, og mange af deres ansatte er folk fra nærmiljøet i Gellerup.

Ahmed og Anas Amin foran deres spisested på Frederiks Allé i Aarhus.
Ahmed og Anas Amin foran deres spisested på Frederiks Allé i Aarhus.

Hvor kommer navnet De Fyrretyve Røvere fra?

Navnet startede faktisk som en joke. Brødrene havde en sparrings-partner, som hjalp dem med at skabe virksomheds- identiteten til deres iværksætterdrøm. En dag siger han i spøg: jamen drenge, I er jo også nogle røvere, det skal I ikke glemme. Skal vi ikke kalde jer for De Fyrretyve Røvere?

»Vi syntes faktisk, det lød meget fedt. Og så gjorde vi det. Der manglede nogle spændende navne på spisestederne i Aarhus. Og det har betalt sig, for det er et navn folk husker«, udtaler Anas.

Vil du have mere inspiration?

Download gratis magasin med De Fyrretyve Røvere. I magasinet får du fuld adgang til Ahmed og Anas særlige pizza- og pitaopskrifter.

Få magasinet her
Vil du have mere inspiration?